søndag den 6. maj 2012

Standarder

Hej folkens.

Jeg kom til at tænke på, hvorfor går vi så meget op i hinandens standarder? Nu snakker jeg jo om standard i udseende og personlighed. Det man gerne vil have opfyldt før personen er noget for en. Alle dømmer hinanden på den de scorer, selvom de nogengange selv ser det helt okay og føler at de har scoret lige det de ville have, eller måske 'overscoret' altså fået en over deres standard.
Vi skal altid dømme hinanden, og det bliver os en grund til mange er bange for at forelske sig i andre. På grund af de er bange for, hvad deres venner synes om personen. Jeg er selv en dreng, som gerne vil have mine venner og veninder kan li den jeg har noget med, hun skal kunne passe ind med min vennekreds, og mine forældre skal også kunne lide hende. Hvis ikke det sker, så skal jeg nærmest holde forholdet i smug, og være sammen hos hende altid, hvilket jeg ikke har lyst til. Så selv jeg går op i min egen standard osv. og går op i hvad mine venner og veninder synes om hende, men det vi altid i sidste ende være mig der vælger hende fordi hun er lige mig, og på det tidspunkt er jeg ligeglad med hvad mine venner siger.
Synes bare det sjovt at folk altid skal dømme hinanden, og at vi har en standard omkring vores venner på en måde. At ens venners standard skal være styret af en selv, fordi man føler de ikke er gode nok til en osv.
- Udover det så det underligt, at folks standarder er så høje. Det er dog mest ved piger de er så høje. Ja drenge er kendt for at være let på tråden og piger svære at få nogen steder. det ved alle næsten :-). Men stadigvæk er det underligt hvordan nogen personer sætter så mange krav at næsten ingen vil kunne opfylde dem, en fejl og man er ikke længere interessant. Sådan er livet, og det må vi vel igennem alle sammen. Afvisning er en ting man aldrig nogensinde kan løbe fra :-).

#Mads Høgh peace out

tirsdag den 1. maj 2012

Random

Folk ser det ikke. 
De opdager det ikke.
Det eneste folk ser er det ydre.
Alle ser kun overfladen af ens væsen.

Jeg smiler og der er en grund.
Du droppede mig, men jeg er glad.
Du spørg hvorfor og jeg har et simpelt svar.
Facaden viser altid det modsatte.

Glad er såret.
Men det har du aldrig fundet ud af.
Ingen ser den usynlige tåre.
Ingen ser det der er bag den.

Mine venner er optaget.
De har hver deres at tage sig af.
Så jeg går alene med det.
Og det er der ingen der ser.

Hvis man fandt ud af det.
Ville jeg gemme det bedre.
Hvis man snakkede om det.
Ville jeg skifte emne.

Sætningen kommer gang på gang.
"Følelser kan ikke blive styret"
Og det kan de ikke.
Men man kan gøre sit bedste for at holde på dem.